Jeg er netop vendt tilbage til øen efter 30 år – det er noget, jeg har ønsket mig længe ❤
Det er her, mit hjerte er – det er her, jeg finder ro. For mig er øen både fortid, nutid og fremtid ❤
De senere år er Bornholm ligefrem blevet trendy. Der er mange turister – og ind i mellem kan her være lidt tætpakket.
Som jeg har hørt flere bornholmere sige, så er gæster meget velkomne. Vi er glade og stolte over, at andre også falder for øen og vil besøge os. Men som en sagde: “Der må bare ikke gå for meget Tivoli i det. Vi skal passe på vores ø, så vi alle har noget intakt at opleve.”
Der er virkelig sket en spændende udvikling på øen de senere år. Der er iværksætteri og optimisme på øen. Der spirer gode ideer frem, som ikke er set før, og andre kendte ideer vokser sig større.
Der bliver høstet havtorn, afholdt kokkekonkurrence for gourmentkokke, Folkemødet, nye spændende restauranter og hoteller.
Der findes forskellige typer is, og der er flere issteder med virkelig velsmagende hjemmelavet is, senest rulleis ❤
Når jeg tænker tilbage på min barndom i 1970’erne og start 80’erne her på øen, var der også stor kreativitet og fællesskab med teater, nye ideer mv.
1980’erne var hårde på Bornholm ligesom andre steder i landet pga. fiskerikrisen, nedgang i landbruget og kartoffelkur. Der kom en sort pessimisme.
Senere vendte det, og nu blomstrer ideerne igen. Der er Wonder Festival, Kulturuge, revy, Gadeteaterfestival, naturvejledere, historiefortællere og meget andet spændende.
Noget af det nye er helårsturisme, således der også er noget at opleve og smage på for dem, som besøger øen om vinteren 👍
Det er et levende og inspirerende lokalsamfund, jeg er vendt tilbage til. Jeg kommer ikke til at kede mig ❤
Billedet er fra Kalas Is i Sandvig, hvor du kan nyde din is lige ved klipperne – og isen er fantastisk! Her kan du også prøve helt nye smage, f.eks. basilikum- og æbleis – de smager godt! 😊